Danser med diller
Anmeldelse af den utrolige øglebetvinger, kendt fra TV.

Natur- og dyreprogrammer har altid fungeret som god, afslappende og tilmed oplysende underholdning, den slags man sidder og glor på i den faste overbevisning at det rent faktisk interesserer een. Hvilket det jo ozze burde gøre, og de fleste af den slags programmer slutter da osse af m/ en frelst pointe om at man bør passe på naturen og dyrene som fx hajerne der æder flere mennesker hvert år, giftslangerne der dræber endnu flere, endda uden at æde dem, giftedderkopper på jagt i lokumstønder osv.
Spændende sager, unægtelig, og der er da osse nok af disse programmer at vælge imellem, ikke mindst på de udenlandske kanaler så som Piscovery, Anal Planet, National Geotragic osv. Tilmed ofte i en ny og forfriskende stil, hvor en kulret 'vært' viser os rundt i naturen. Vi husker jo alle David Attenboring, grundlæggeren af stilen, der tumlede rundt på de mest bizarre steder, mens han pludrede som et dement barn. Men siden da er der kommet flere mærkværdigheder på scenen.
Stive Schvin hedder den mest kendte og ham skal vi kigge nærmere på. Faktisk går han og hans udsendelser mest under navnet Crocodile Fucker, et navn han, i følge hans hjemmeside, selv har fundet på, og som passer glimrende til både ham og hans friluftshows, bortset fra at han egentlig ikke kun fanger krokodiller, men osse en del andre krybdyr. Og altid kun ved hjælp af de bare næver og en mundkurv til krokodillens gab. Eller en sæk til slangen hvis det er den slags han går efter. Ofte får han dog hjælp af sin kone Gerry, som han mødte i en Zoo i Queensland (det står osse på hans hjemmeside), hvor han er direktør.
En dag da hun besøgte hans Zoo skubbede han hende ned i en dyb brønd, fyldt med aggressive hugorme og giftige edderkopper, for derefter at selv at springe i brønden, redde kællingen op og gifte sig med hende (det står ikke på hans hjemmeside, men det passer).
Erwin har været dybt fascineret af reptiler siden han var ni år, hvor hans daddy hjalp ham med at fange hans første krokkodille og har siden fanget et utal af øgler, giftslanger, krokodiller, alligatorer og mange andre aggressive og menneskeædende krybdyr (kilde: hans hjemmeside). Hans store erfaring med disse dyr gi'r ham overskud og overblik til, midt i kampens hede, at fortælle hvad det er for en krabat han har fanget, hvad det skal gøre godt for, og hvor fedt det er at hive en giftig slange i halen eller ta' en krokodille bagfra.
De seneste år er Gerschwin dog osse begyndt at interessere sig for andre dyr end reptilerne, bla. har han en hund, og som nævnt tidligere, osse en kone.
Steve E. Svin har en bemærkelsesværdig dialekt, der klart fortæller at denne mand kommer fra fængselsøen Australien, men i virkeligheden stammer han fra Uganda Midtpunkt. På den samme mesterlige måde som han nedlægger de veltæmmede krokkoduller, har han lært denne vanskelige dialekt i en interneringslejer i Queensland. Han kan med stor overbevisning sige "I'm from Aystraylyah" og synge "Waltzin' Matyildah", hvilket han lærte af en fed og ondskabsfuld hunfangevogter. Det var også hende der lærte ham at trække i dillerne bagfra.
Efter så at ha' overstået en mindre vandladningslidelse forlod han en nat fængselshospitalet, kun iført bar røv og dolk. Han forsvandt i bushen (det menes at han formentlig for vild) og lærte her at slå store og farlige dyr ihjel og æde dem rå. De indfødte abo's kendte til hans exsistens, og hos dem gik han under navnet "Wallabonkagnuttegnuttewongobongobong". Blandt dem var han en hadet mand, da han altid bragte en hær af psychopatiske krybdyr med sig, hvor han end gik og stod. På et tidspunkt smed abo'erne ham ud af bushen, og han flyttede tilbage til civilisationen hvor han i et par år sad og drak øl på beskidte værthuse. Her forlader vi ham et øjeblik.
I en nærliggende Zoo udbrød der nemlig revolution i et terrarie med sumpalligatorer, der var utilfredse med deres trange forhold, og i et ubevogtet moment brød de ud og kravlede hærgene rundt blandt havens gæster. Stiifh Eretsvin sad tilfældigvis og drak tæt i "Den Skæve Kænguru", havens lokale bar, og var allerede savlende stiv, da han pludselig fik flashback til sin tid som vildmand i bushen, og med sin daggert parat slingrede han råbende ud af baren og direkte ind i flokken af forbløffede alligatorer. De fik ikke en chance.
Et TV-hold var tilfældigvis i haven osse, og havde på afstand fulgt mytteristernes fremmarch. Og nu fik de smæk for skillingen. Stiv blev berømt på en dag, blev afgiftet og fik sit eget TV-show.
Nu ejer han som sagt sin egen zoologiske have, der er fyldt med specialtrænede krokodiller, alligatorer, varaner og øgler. Disse reptiler er under hans direkte komando, og adlyder ham og kun ham. Privat går han klædt i krokodilleskindssko og bukser, og en slangeskindsvest han selv har syet af dyr han har dræbt med de bare næver. Men de er dog til hans shows byttet ud med den nydelige, velkendte junglehabit á la Doktor Livingstoned.
Udsendelserne er aldeles underholdende hvis man skruer ned for lyden, ryger nogle bananskræller og sætter en østtysk trinkenlieder-plade på. Desværre bliver de gode scener klippet fra, feks. da han under en "jagt" angreb kameramanden i den tro at det var krokodillen, eller da han skulle pisse og tog fejl af sin pik og en slange, eller da han tungekyssede en komodovaran i den tro at det var stylisten som han længe havde haft et godt øje til.
Det må nærmest være at betegne som at være et mirakel at Stiv E. ikke er ædt for længe siden. En forklaring kunne være at han er for dum til at komme til skade.

SovsenJensen & Hammeren
BAF, marts 2001

Tilbage