Bred Ymer
...mig i røven. Christianiapladen er en tynd kop urtete.
(Oprindeligt trykt i Skrumlen 1995)

Da vi nu blev udeladt i sidste nummer pga grov censur, har vi nu med en anmasende attitude tiltvunget os adgang til denne Brumle, hvor vi vil tage tifold revanche. Det stykke vinyl vi har udvalgt til at komme under kniven, er den remixede udgave af selveste "Christiania Pladen".
Af uransaglige årsager er dette storladne stykke makværk blevet hevet frem i tide og utide, hver gang den hykelriske 68'er-mentalitet stikker sit bøvsende hoved frem fra resterne af venstrefløjen, hvilket jo efterhånden er en sjældenhed, idet de der forpulede konservative kontrollerer ALT!! Denne gang har nogle demente DJ-aber lagt ny bas og trommespor på skiven, så den kan appellere til den skidne hob af danseglade discovrag.
Klamt
Pladen er den stensikre vej til at blive accepteret i de lavere lag af vort degenerede samfund. Den er decideret statussymbol, både for de evigt lallelykkelige hippiesjæle der var med "dengang", og alle deres beskidte møgunger, der i reglen sygner hen foran elektronalteret, hvor dansk TV hver dag serverer hele bundfaldet af den amerikanske film og TV-kultur, giver dem latente hjerneblødninger. Og vi må ikke glemme det økonomiske aspekt i sagen: alle de klamme griske vinylgangstere, der presser likvider ud af stakkels fattige neo-hippier, der må ha' netop den plade, for ikke at miste dyrbar anseelse i kampen om at være mest "HIP". Der sidder de stakkels små skabninger så hjemme foran deres velstillede forældres 20.000 kroners anlæg, og terper teksterne, så de kan skråle med til den næste "Jolly Cola og franske kartofler" skolefest.
Selve pladen
Konrad og Pislund entrer scenen med en underlig hashtåget tåbesnak, som kun er morsom såfremt man er småtbegavet. Skæringen er produceret af Prickhead Møller Nielsen og Brain Laudrop.
Gnagz, dengang med den fanatiske Jodle Birge i spidsen, bidrager med den selvpornografiske "Pulvetid", oversat til norsk af Jarl Freeze Mikkelsen og Klamse. Det bliver, ikke overraskende, noget underligt noget.
Lorte Larsen
Kim "med spalten" Larsen skiller sig ikke nævneværdigt ud med "Det er en kold skid", med backing af Sume (et grønlandsk band), hvor han ævler om sin fejlslagne turne på Grønland hvor han bidt i munden af en arrig sæl (munden er efter sigende så stor at han kan vende en kajak i den uden at blive kvalt). Det måtte jo blive pinligt, og det er det sgu osse.
I øvrigt er der på genudgivelsen tilføjet en Tommy Rææhbach-version af Beatles-klassikeren "I am the Dumbo", en sang om hvordan Grøn Lænnon havde set ud med flyveører. C.V. Ørlesen og Anusette får den fede bræger kun overgået af:
Troels Intriger, der vrænger sine afskyeligheder af sig, i et nyt håbløst forsøg på at skrige forstanden i smadr på... hvemsomhelst der kan holde det ud. Lortet afsluttes med den gammelkendte fællesvræler "I kan ikke flå os ihjel", som man hverken kan finde hoved eller hale i, da der osse her er hældt tæppebankertrommer og bulldozerbass over det hele.
Vi vender tilbage i næste nummer med en anmeldelse af den tidligere TV2-boss, Steff Brændt's nye band, TV3 og deres Hans Otto Bisnæs producerede CD, "Rigtige Syrehoveder Gider Ikke Suge Mere Sovs"...

Frans Spröd
BAF, december 1995

Tilbage