BAF ANBEFALER - NOT!!!
DON'T BOTHER HELTEN Incestian ude med sin anden hulkende, geniale CD

Alt for ofte ser vi unge lovende musikere udgive fine, lovende debutalbums for derefter at skuffe fælt med efterfølgeren. Men et nyt fænomen er opstået på den danske musikscene. Et fænomen hvor man tager, en i forvejen overeksponeret person, og indspiller CD'er med ham. Disse CD'er adskiller sig fra de øvrige ved, at både debuten og efterfølgeren er rent lort. Føj for helvede.

Netop nu er den ikke længere helt ukendte troubadur Incestian (ham fra Dick Mother) på banen med Opfølgeren til hans første CD "FUCK PIK BROTHER" (som selvfølgelig hverken var fin eller lovende), og det er tydeligt at han ikke vil begå den samme brøler som sine debutant (læs: dilletant) kolleger.

Grimrian har nemlig selv haft stor indflydelse på udgivelsen, han har selv (i tæt samarbejde med sin manager, pladeselskabet "Gi' Os Penge NU!", investorer fra hårdehvidevare branchen, samt sin mors husholdningspenge), været med til at bestemme hvilke svenskere der skulle skrive CD'ens sange. Han har osse selv fundet på titlen "Tudefjæs". Den let kryptiske titel KAN skyldes hans pandehår som efterhånden er groet ned over øjnene, måske helt ind i øjnene, hvilket kan have stimuleret tårekanalerne tilstrækkeligt til at aflede vand i ganske betydelige mængder. Føj for fanden.

Lorte-CD'en er bygget op omkring Anti Kristian og hans traumatiske oplevelser i mediefængslet, GokDenAfBrother, hvorfra det kun med nød og næppe, sammen med medieluderkollegaerne Kill, Bill og Jill, lykkedes ham at undslippe ved at hælde en flaske tabasco på tremmerne. Der har været mange gisninger om hvorfor han stak af fra denne nemme måde at score lidt gysser på, men diverse kilder inden for lægeverdenen mener at han lider af latent klaustrofobi. Andre medieforskere mener, at han i dette ækle mediefængsel udviklede en verdensanskuelse, som ikke var baseret på at skrive en bog om at slå seks mil. uskyldige ihjel, li'som andre historiske personer, men derimod istedet at score nemme skejser på at blive pop"musiker".
Vi på BAF hælder dog mere til den anskuelse, at det var en plan udtænkt fra starten. At det hele, Prick Brother, guitaren, flugten og det efterfølgende mediecirkus, var for at eksponere Klistrian og forberede os arme pladekøbere på et kommende popidol. Føj for satan i helvede da!

CD'ens bedste skæring er uden tvivl den 3 uger, 4 dage, 9 timer og 48 minutter lange "musikalske" joke "Du kan gøre hvad du vil med Hotel California", hvor PestilensJan med held forsøger at neurotisere sin, i for vejen traumatiserede, akkustiske hippieguitar. Et hvert senere forsøg på at spille noget som helst andet på denne guitar har vist at være umuligt, så man valgte at bygge resten af cd'en op omkring de samme akkorder, samme tekst, samme hulkende stemme, samme "melodi" og samme sangtitel, fx "Du kan Smøre Hvad Du Vil", "Du kan Høre Hvad Du Vil", "Du kan Smølfe Hvad Du Vil", "De Kan Gøre Hvor De Vil" og "Du Ka' Få Den Op I Gazan". Sidstnævnte udødeliggjort af punkkultbandet The Fucking Rocking Gokkers under navnet "Du Ka' Få Den Op I Arse".

Vi ser frem til næste Sick Brother udspil hvor Mizz Silicone-Klodernes-Kamp 2000, Jilldo, akkompagneret af et hylekor bestående af 25 glubske Grand Danoir bæster fra Pusher Street, og selveste miss GokDenAfBrother 2001, Red Kill, spiller arrangerede udgaver af de bedste Stok-Brother intriger. Aldrig før har vi haft mulighed for at opleve så megen dumhed, talentløshed og selvudstillet medieludermentalitet. Det skriger til himlen, men desværre kan det ikke overdøve den modbydelige grædekonejammer, som deltagerne fra Kyk Brother opviser. Føj for satan i helvede.

SovsenJensen & Hammeren
BAF, november 2002

Tilbage